• Om Katrine Spiegelhauer

Om Katrine Spiegelhauer

Det startede længe, før jeg blev psykolog. Jeg har altid været optaget af fortællinger.

Jeg elskede at skrive dansk stil i skolen. Jeg digtede historier og læste bøger, og jeg troede, at jeg skulle være forfatter.

Da jeg var teenager var jeg optaget af at fortælle historier med kroppen. Intense følelsesmættede koreografier. Og jeg troede, at jeg skulle være danser.

Da jeg, i mine tidlige ungdomsår i London, var ved min venindes side gennem hendes svære graviditet, og jeg senere var så privilegeret at være med til en andens venindes fødsel, blev benene slået væk under mig.

En helt ny verden åbnede sig for mig. Fortællinger, krop og kultur blev forenet i skabelsen af et nyt liv. Kvindens kæmpe potentiale og sårbarhed i den tid af hendes liv, og den kakofoni af fortællinger, myter og kulturelle diskurser, der omgærder graviditet, fødsel og forældreskab, blev mit nye pejlemærke. Og jeg troede, at jeg skulle være jordemoder.

Jeg troede altid, at jeg skulle være noget andet end det, jeg var, for at lave det, jeg kunne lide.

Men jeg blev psykolog. Og det var måske en tilfældighed. Men jeg fandt den narrative psykologi, den medfølelsesfokuserede psykologi og en hel masse ind imellem, der hver dag guider mig i min fortsatte udforskning af det, jeg synes er det vigtigste og mest spændende i verden. Det menneskelige liv, menneskets tilbliven, menneskets overlevelseskraft og menneskelivets besværligheder og gaver.

Det er min nysgerrighed, der driver mig.

Og på en eller anden måde lykkedes det mig at lande et sted, hvor jeg er ok med det, jeg blev og er. Og jeg er så heldig at kvinder og mænd viser mig tillid og fortæller mig deres historier på godt og ondt. Vi udfordrer fortællinger, der ikke er hjælpsomme og belyser glemte erfaringer, og på den måde finder vi nye veje at gå.

Cookie- og privatlivspolitik
×

Menu

Ring til os

Skriv til mig