Author Archive

Vil du også være med til at forebygge efterfødselsreaktioner?


1. november klokken 20:30


Sådan passer du på den kommende og nye familie OG dig selv.

Vær med i en bevægelse af fødselshjælpere, fødselsforberedere og behandlere, der arbejder på at skabe ro, tryghed, nærvær og en optimal start på familielivet.

Deltag i dette on-line seminar, hvor du lærer, hvordan du kan forebygge efterfødselsreaktioner, og hvordan du passer på dig selv i processen.

  • Hvad er en efterfødselsreaktion og hvordan viser den sig?
  • Hvorfor får vi efterfødselsreaktioner?
  • Hvordan kan jeg opdage og lindre en begyndende efterfødselsreaktion?
  • The “Compassionate Maternity Care Model”:
    6 skridt til en nærvær og medfølelse i den nye familie.
  • Derfor skal du passe på dig selv, når du arbejder med kommende og nye familier.
  • Tips til en egenpraksis, der øger dit overskud både på arbejdet og hjemme.

Tilmeld dig her:

.

Name:

Email:

Næste kursus – krop og psyke under fødslen

Så er det igen tid til et kursus for jordemødre, doulaer, fysioterapeuter, yogalærere, zoneterapeuter, akupunktører og alle jer andre, der arbejder med gravide og fødsler.

Denne gang har vi særligt fokus på samarbejdet mellem krop og psyke, og hvordan du som fagperson kan understøtte dette samarbejde bedst muligt.

Den 8. maj i Jordemoderhuset.
Tilmeld dig her

Dette bliver det sidste i rækken, så book din plads nu, hvis du skal nå at komme med.

Denne gang har vi særligt fokus på, hvordan kroppen og psyken arbejder sammen og hvordan du kan understøtte dette samarbejde bedst muligt, uanset hvordan kvinden har planlagt sin fødsel.

På kurset får du en eksklusiv kombination af praktiske fysiske øvelser til at skabe ro og tryghed under fødslen sammen med aktuel teoretisk viden indenfor perinatal psykologi om, hvordan man skaber optimale betingelser for en fødende kvinde, hendes partner og deres barn.

Underviserne er Katrine Spiegelhauer og Louise Timm, der begge har mange års erfaring som hhv psykolog og yogalærer og arbejder med kommende og nybagte forældre og fagpersoner inden for det pre- og perinatale område.

De tilbyder individuelle supervisionsforløb til fagpersoner, undervisning og kurser, der har til formål at udbrede viden om samspillet mellem krop og psyke før, under og efter fødslen for dermed at fremme positive fødselsoplevelser og forebygge efterfødselsreaktioner og traumer.

Kursets indhold:
Praksis : Bevægelse og vejrtrækning
– Konkrete øvelser, der kan hjælpe veerne på vej og give kvinden umiddelbar smertelindring.
– Konkrete øvelser til at inddrage partneren.
– Konkrete værktøjer til, hvordan du kan hjælpe vejrtrækningen på vej – så du i samarbejde med kvinden kan få skabt ro og overskud til at arbejde med veerne
– Medbring tøj, som du kan bevæge dig i.

Teori : Oplæg og diskussion
– Du vil blive opdateret på den grundlæggende forskning indenfor perinatal psykologi.
– Vi vil desuden tale om, hvad der skaber de bedste fødselsoplevelser,
– Om hvordan man håndterer angst hos mor eller hendes partner og skaber størst mulig tryghed,
– Om hvordan man forebygger efterfødselsreaktioner og fødselstraumer

Du har mulighed for at tilmelde dig et individuelt opfølgende supervisionsforløb til reduceret pris i forlængelse af kurset.

For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt os på

info@katrinespiegelhauer.dk

Tlf : 70 87 08 73 eller 26131975

eller vær sikker på din plads og betal med det samme her

Må jeg sove sammen med min baby?

Må jeg sove sammen med min baby?

Jeg hører mange forældre stille dette spørgsmål, og der er lige så mange svar, som der er mennesker, du kan spørge. Alligevel kan du godt blive klogere. Jeg hører mig selv anbefale både det ene og det andet alt efter omstændighederne, men der er altid en god grund til min anbefaling.

1: Hvordan sove sammen? I samme rum? I samme seng? Under samme dyne?

– Ja, I kan godt sove i samme rum og gerne så tæt på hinanden, at dit barn kan mærke din tilstedeværelse.

Hvis du vil opdrage dit barn til at sove alene på sit eget værelse af hensyn til dit parforhold eller din egen søvn (der er ikke belæg for at påstå at det er for barnets skyld, for dit barn vil helst være hos dig), så vent til du ikke længere ammer eller giver flaske om natten og vent til dit barn er mindst 6 mdr, gerne 12. Det er en skrøne, at børn skal “lære” at sove alene eller sove igennem fra starten. Jeg vil faktisk gå så vidt at påstå, at du ved at “træne” dit spædbarn til at sove i et rum alene eller sove igennem, berøver dit barn for en fundamental omsorg, der er grundlag for dets følelsesmæssige udvikling. Så er det sagt. Og ja, du vil kunne finde kloge mennesker, der er uenige med mig. Og forskning, der underbygger min påstand.
Brug din sunde fornuft.

– I samme seng? Først må du vende blikket mod dig selv og overveje sikkerheden for dit barn. Sover du tungt, eller vågner du ved den mindste lyd og bevægelse? Tager du medicin, der påvirker din søvn? Drikker du alkohol? Den mindste smule tæller. Ryger du eller røg du under graviditeten?
Hvis du kan svare ja til at sove tungt eller at du tager medicin eller rusmidler eller ryger, så er svaret for dit barns sikkerhed:
Nej, sov ikke i samme seng.

Men lig hud mod hud med dit barn, så ofte du kan, mens du selv er vågen. På den måde kan du give dit barn så meget fysisk kontakt som muligt, selvom I ikke kan sove sammen.

Er du almindeligt sund og rask, sover let og ammer dit barn, som ikke er eksponeret for røg under graviditeten? Eller er du far eller plejemor eller adoptivforælder, der er primær omsorgsgiver for et nyfødt barn.

Så er du og dit barn skabt til at ligge sammen i de første mange måneder af dit barns liv. Det fremmer dit barns hjernes udvikling og dets følelsesmæssige og tilknytningsmæssige udvikling. Det fremmer din følelse af bånd til dit barn og forebygger efterfødselsreaktioner, og det giver dig mulighed for at amme, sådan som spædbarnets lille mave helst vil have det, nemlig ca med 1-2 timers mellemrum… Ja! Så ofte! Argh! Jo, det er rigtigt! Jamen jeg har fået at vide hver 4. time! Ja, men det er en helt anden diskussion. Den tager vi en anden dag. Am så ofte som dit barn vil, det er bedst for den psykologiske udvikling. Men kun i starten. Dit barns mave bliver større og vil bede om mad mindre ofte. Giver du flaske med modermælksersttning skal barnet ikke have mad så ofte.

Klæd dit barn i let tøj. Lad barnet sove med egen dyne, men tæt nok til at dufte dig. Sørg for at der ikke er revner i mellem madrassen og væggen eller sengen, som den lille kan falde ned i og lad endelig være med at sove sammen på sofaen, hvor den lille kan glide ned og blive mast

-Under samme dyne? Nej. Dit nyfødte barn har svært ved at regulere sin egen temperatur, så hvis det ligger under din varme voksen-vinter-dyne sammen med dig, der er varm og sovende, og dynen glider over hovedet på den lille, så kan han blive alt alt for varm.

Kan man være dårlig til at føde?

Kan man være dårlig til at føde? Hvis man er bange, ikke giver slip, holder igen, skriger på smertestillende, ikke kan presse, modarbejder veerne eller hvis fødslen trækker i langdrag?

Nej, det er ALDRIG den fødende kvindes skyld.

Hvorfor sidder så mange kvinder så tilbage med en nederlagsfølelse efter fødslen?

Sidste år efterlyste jeg kvinder, der havde haft en efterfødselsreaktion eller frygtede, at de kunne få det. Siden har jeg talt med mange generøse kvinder, der var villige til at dele deres historie. Fælles for disse kvinder, der havde født under forskellige omstændigheder og havde forskellige forudsætninger før deres graviditet, var, at de kunne have ønsket sig mere ro og nærvær under fødslen. Nogle bebrejdede endda sig selv, at de ikke var rolige nok.

Flere kvinder fortalte om en nederlagsfølelse eller en afmagtsfølelse. At de ikke var gode nok til at føde og ikke havde indflydelse på fødslens forløb. Når jeg spurgte ind til dette, var svarene forskellige, men et fællestræk var, at de følte at fødslen trak ud i længere tid, end de oplevede var nødvendigt, bl. a. fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre og ikke kunne finde ro og give slip.

Jeg genkender den nederlagsfølelse fra fødslen af mit første barn for 12 år siden. En følelse, der var drivkraften, da jeg valgte at føde de to næste børn hjemme. Og jeg har set afmagten hos de mange af de nybagte forældre, jeg har talt med i løbet af de seneste 10 år. Jeg hører om flere og flere fødselstraumer. Om mødre og deres partnere, der kæmper med flashbacks, søvnløshed og depression efter fødslen uden at få tilstrækkelig hjælp. Jeg har set alt for mange spædbørn, der mistrives, fordi de i lyset af forældrenes afmagt ikke ses som de perfekte små mennesker, de er.

Ro og tryghed for mor og hendes partner under fødslen er et grundlæggende vilkår for at den fødende kvinde kan lytte til sin krop, håndtere vesmerterne og producere de hormoner, der understøtter mælkeproduktionen, barnets følsomme nervesystem og den første tilknytningsadfærd. Jordemødre og andre fødselshjælpere ved det godt, og de gør, hvad de kan for at begrænse stress under fødslen. Alligevel oplever fødende, at de bliver ladt alene under fødslen; at jordemoderen har for travlt; at de ikke forstår, hvorfor de får vedrop eller lignende; at de i stigende grad bliver flyttet fra et hospital til et andet. De mangler ro, tryghed og nærvær. Og hvis forældrene mangler det, mangler spædbarnet det også.

Vi ved fra forskningen, at hjemmefødsler, “kendt jordemoder”, og doulaer eller lignende støtte til den fødende, medvirker til at begrænse behovet for indgreb under fødslen, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev forsket mere i, hvad det betyder for risikoen for efterfødselsreaktioner, for amningen og for det spæde barns trivsel. Der kan ikke herske tvivl om, at en betydningsfuld og potentielt afgørende medvirkende faktor er forældrenes oplevelse af ro, tryghed og nærvær og fraværet af stress.

Langt de fleste af de kvinder, jeg talte med, kom under vores samtale frem til, at de godt kunne føde deres børn. Uanset hvordan det var gået. Graviditeten er en periode med et enormt potentiale. Psykologisk, fysiologisk og socialt. Det er også en periode med sårbarhed.

Derfor skal vi støtte kommende forældre hele vejen gennem graviditeten og fødslen og tiden efter. Vi skal skabe forudsætninger for, at de kan træffe de valg, der er bedst for dem. At de føler den ro og tryghed, der er så fundamental for deres fødselsoplevelse. Vi KAN og SKAL skabe forudsætningerne for at Verdens nye indbyggere bliver budt velkommen af forældre, der kan spejle spædbarnets første søgen efter kontakt, tryghed og omsorg med et blik, der siger:

Du er velkommen, du er perfekt, og alt er godt.

Det er derfor, jeg laver det, jeg laver. Det er det, perinatal psykologi handler om.

Opstart af nye supervisionsforløb

Maj: Opstart af lille gruppe psykologer med henblik på autorisation, maks 5 deltagere. Læs mere her

September: Opstart af forløb på Helenekilde Badehotel for psykologer med henblik på autorisation. Læs mere her

Ultimo april åbner for opstart af individuelle supervisions- mentorforløb for fagpersoner, der arbejder med gravide og spædbørn. Bemærk begrænset antal pladser.

Cookie- og privatlivspolitik
×

Menu

Ring til os

Skriv til mig